Samarbejde med Hella Service Partner

Bare bedre bilværksted        

Becks Autoservice er en del af Hella Service Partner gruppen. HSP er en landsdækkende kæde med mere end 300 frie autoværksteder fordelt i hele Danmark. De servicerer og reparerer alle bilmærker efter bilfabrikanternes forskrifter og anvender reservedele af samme kvalitet, som bilen er leveret med fra fabrikken. Hos os er du altid sikret 3 års garanti på alle reservedele, og får du bilen serviceret i garantiperioden, er du samtidig sikker på at beholde din fabriksgaranti.

Læs mere her:    Hella service partner        finansieringkundekort

Fra venstre, Brian, Casper.

Hvem er vi?

Virksomhedsprofil

Brian Frik Beck grundlagde Becks Autoservice d. 1. nov. 1998 i Tinglev. Brian blev udlært i Øster Højst i 1989 og arbejdede derefter hos Toyota i Tønder fra 1990 – 1998. Under læretiden og senere hos Toyota fik Brian også stor viden i rustbehandling og opretning af biler.

3 svende er udlært hos Becks Autoservice, alle er efterfølgende fastansat. Casper Andersen som blev udlært i 2014, Daniel Hübschmann som er udlært i januar 2020.

Målsætningen var at skabe et autoværksted:

  • med tilfredse kunder som oplever et ærligt, venligt og kompetent værksted
  • hvor aftaler bliver overholdt
  • hvor kunderne viser tillid til værkstedet og er loyale kunder
  • hvor der tages initiativ til nytænkning mht. miljøhensyn samt ”forebyggelse fremfor helbredelse”
  • hvor den bedste løsning for kunden – findes i samarbejde med kunden
  • hvor reservedele ikke blot skiftes men repareres når det giver mening
  • hvor kunderne mødes i øjenhøjde med stor personlig kontakt

Her næsten 20 år efter værkstedet blev etableret, kan vi se at værkstedet har nået sin målsætning, vores kunder er meget loyale og en del har været kunder siden starten af værkstedet, ligesom vi har kunder som kører mere end 80 km. for at få service/repareret på bilen.

Der er også nu – mere end før -  en nysgerrighed efter at udvikle værkstedet til mere end blot et reparationsværksted, eks. er der mange nye tiltag ifht. miljøhensyn og forebyggelse af skader, man kan således få:

  • eftermonteret LPG gasanlæg, hvilket betyder at miljøet skånes idet LPG udleder mindre CO2 og færre partikler end benzin og dieselbiler, det er også muligt at køre på BIO MIX med disse gasanlæg, derved er CO2 udledningen tæt på 0%.

 

  • monteret Ultimate Cell (brintcelle) som gør at man reducerer udslippet af skadelige røggasser, motoren tilsodes mindre idet den har en renere forbrænding, ligesom brændstoffet udnyttes bedre og giver en bedre driftsøkonomi og mere jævn og komfortabel kørsel. Efter montering af brintcellen rykker bilen en klasse op fra euronorm II til III.

 

  • en komplet rensning af dyserne samt indsugningen på benzin eller dieselbilen for at give bedre motorgang og dermed længere levetid på motor og dyser.

 

 

Nytænkning i samarbejde med Kosan Gas

Vi ser så mange fordele ved at det igen bliver attraktivt at køre på gas i Danmark, og ønsker at udvide befolkningens kendskab til eftermonterede gasanlæg på biler, således at der på værkstedet i Tinglev ikke blot monteres men også undervises i montering af gasanlæg.

Brian har i 2012 gennemgået kurser i Tyskland (jf. tysk lovgivning) til at foretage montering af gasanlæg og er pt. den eneste automekaniker i Danmark som monterer gasanlæg på biler. Han har igennem 5 år haft samarbejde med Bosch Neuwerk i Handewitt med sparring og indkøb af gasanlæg. Udover selv at køre på LPG i husstandens 2 biler, har 11 kunder også valgt denne løsning med stor tilfredshed.

En forudsætning for at flere vælger at køre på gas, er at det skal være muligt at tanke LPG og BIO LPG på danske tankstationer. Vi er startet med selv at ha fået opsat en LPG BioMix tankanlæg til gavn for kunderne og miljøet.

Vi er klar til at indgå et samarbejde med en større samarbejdspartner som eks. en større virksomhed/kommuner el.lign., hvor vi kan være med til at gøre en forskel for at få CO2 udslippet sat ned. Da vi er de eneste der pt. monterer LPG gasanlæg vil vi gerne dele af vores viden, for at være med til at sikre at EU’s klimamål kan nås, mht. at bilindustrien bevæger sig væk fra de fossile brændstoffer.