Garantibestemmelser
FTZ Autodele & Værktøj A/S – Garantibestemmelser
Omfattet af garantien
Der ydes en garanti på 3 år på reservedele.
Garantien omfatter den eller de reservedele, der er fejlbehæftet.
FTZ er alene ansvarlig for fejl og defekter, som skyldes fabrikations- eller materialefejl.
Garantien omfatter kun fejl og defekter, der er konstateret og anmeldt i garantiperioden.
Ved udbedring af mangler under garantien ydes der en 24 måneders reklamationsret på nyisatte dele – dog minimum 36 måneders garanti fra det oprindelige anskaffelsestidspunkt.
Ej omfattet af garantien
Garantien dækker ikke naturlig/almindelig
slitage og ælde samt forbrugsvarer og værktøj.
Garantien omfatter ikke fejl eller skader opstået direkte eller indirekte som følge af fejlmontage, fejlbetjening, fejlagtig til- eller frakobling, mislighold, overlast, skødesløs behandling, mangelfuld vedligeholdelse, forkert brændstof, olie, smøremidler mv. eller ydre påvirkninger, herunder hærværk.
Garantiperiode
Garantien gælder i 3 år
fra FTZ’s fakturadato.
Betingelser
En forudsætning for garantidækning er, at bilen er vedligeholdt som anvist i servicehæftet eller lignende dokumentationsmateriale. F.eks. skal serviceintervaller, herunder
olieskift, være overholdt.
Dokumentation
Sammen med indsendelse af den fejlbehæftede reservedel SKAL samtlige fakturaer i sagen medsendes (oftest faktura fra FTZ til mekaniker og faktura fra mekaniker til slutbruger).
Sagsbehandling
Garantisagen skal indleveres til den FTZ-afdeling, der har leveret reservedelen, medmindre andet er aftalt ved forudgående henvendelse til FTZ.
Reklamation skal ske snarest efter konstatering af fejlen/defekten.
FTZ’s almindelige betingelser for reklamationsret/mangler er ligeledes gældende i garantisager.
Ikrafttræden
Garantibestemmelserne gælder for alle køb af reservedele foretaget hos FTZ efter 1.
september 2012 og træder i stedet for lignende, generelle bestemmelser, der måtte ligge forud for disse.
Seneste kommentarer